Gå til produktoplysninger
1 af 1

Jammertal

Cassiopeia MCF*CAPH 2015

Cassiopeia MCF*CAPH 2015

Pannon - Rødvin

Normalpris 400,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 400,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inkl. moms

Robert Parker
90 Point
Gilbert&Gaillard 2022
Double Gold
Concours Mondial de Bruxelles 2021
Gold
Selection Genuss 2022
Gold

Allerede i næsen er der fuld koncert: solbær, kirsebær og varm kakao, efterfulgt af et strejf vanilje fra fadet. Efter lidt tid i glasset sniger der sig blomme/sveske og diskret tobak ind - det er dybt, komplekst og uimodståeligt. I munden er vinen fyldig, men silkeblød: modne mørke bær, afrundede tanniner og en ren, meget lang eftersmag...

Læs mere Se komplette oplysninger
  • 🚚 Fri fragt

    Gratis fragt på ordrer over 1.000 kr

    Tilmeld dig 'Den Ungarske Vin-rejse' og få gratis fragt på alle ordrer

  • 🔙 Fri retur

    Vi sørger altid for at du nemt og bekvemt kan returnere vinene, såfremt der skulle være gået noget galt

  • 💰 Rabatter på alt

    Tilmeld dig den 'Ungarske Vin-rejse' og få 15 % rabat på alle almindelig indkøb samt ekstra rabatter på tidligere destinationer

1 af 3

Pannon → Villány

Se andre vin fra Pannon

Product region image

Jammertals fløjlsbløde kraftværk

Allerede i næsen er der fuld koncert: solbær, kirsebær og varm kakao, efterfulgt af et strejf vanilje fra fadet. Efter lidt tid i glasset sniger der sig blomme/sveske og diskret tobak ind - det er dybt, komplekst og uimodståeligt. I munden er vinen fyldig, men silkeblød: modne mørke bær, afrundede tanniner og en ren, meget lang eftersmag, der gør det svært ikke at tage en slurk mere. Vinen kan virke tilbageholdende lige ved åbning; giv den gerne 2 timer på karaffel - så folder frugten sig ud, og helheden falder på plads i et harmonisk, velkrydret udtryk.

Cuvéen er sammensat af 84 % Merlot og 16 % Cabernet Franc, og er fadlagret 24 måneder på nye amerikanske barriques. Det forklarer den tydelige, men elegante fadprofil (vanilje, kakaobønne) og den lækre, fløjlsagtige tekstur. Helheden balanceres af en delikat syre og en beundringsværdig struktur - præcis den stil, der kendetegner Jammertals topserier fra Villány.

Cassiopeia-navnet er i øvrigt ikke tilfældigt: husets Cassiopeia Merlot 2015 blev “Revelation Red Wine” ved Concours Mondial de Bruxelles 2021 - højeste score blandt alle rødvine det år - hvilket cementerede Jammertals status på den internationale scene. MCF*CAPH 2015 er søster-vinen i samme familie og leverer den samme kombination af power, poleret frugt og raffineret fad.

Jammertal - En af fremtidens store spillere

Jammertal holder til i Ungarns sydligste vinregion, Villány - et sub-mediterrant hjørne beskyttet mod nord-vinden, hvor varme somre og lange tørre efterår giver optimale forhold til blå druer. Ejendommen (grundlagt 2001) råder over +80 hektar vinmarker på nogle af områdets fineste skråninger og driver to moderne, sammenhængende vinerier. Fokus er Bordeaux-sorter - Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot - som udgør langt størstedelen af plantningerne.

Husets ambition er international topkvalitet, og det mål har de markeret med priser verden over. Mest opsigtsvækkende blev Cassiopeia Merlot 2015 kåret som “Revelation Red Wine” (højeste score blandt alle rødvine) ved Concours Mondial de Bruxelles 2021 - en bedrift der satte ekstra spot på Villány som rødvinsregion. Chefønolog er Zsófia Kövesdi, som i 2023 blev hædret som “International Female Winemaker of the Year” af selection-online.de.

Jammertal arbejder med klar frugt, præcision og terroir; stilen er moderne i teknik, men klassisk i udtryk. Vineriet kommunikerer åbent sin målsætning: at skabe luksusprægede rødvine fra Villánys kalk- og lerholdige jorde, der viser både fylde, struktur og elegance.

Hele beskrivelsen

Denne vin har været inkluderet i: