I juli måned 2025, tog vi på en vin-tur i nogle af Balaton-søens vigtigste regioner. Der blev smagt på meget vin, der blev improviseret gevaldigt - og så havde vi det skide sjovt.
Læs om de enkelte dage forneden.
Dag 1: Tog, bobler og en party-båd vi (næsten) ikke kom af igen
Rute: Budapest → Balatonbóglar (tog, ca. 2½ time)
Vi rullede ud af Budapest omkring frokost, og 2½ time senere stod vi ved Balatons sydkyst med tasker, badetøj og stor tørst. Ingen producentbesøg på programmet i dag - logistikken og indlogeringen tog tiden - så vi gjorde det næstbedste: gik en tur langs vandet og fandt et lille strøg af boder med ungarsk vin. Et par flasker bobler senere havde vi officielt sat turen i gang. Balaton + bobler = ja tak.
Mine rejsekammerater insisterede på “Party Boat”. Ærligt: jeg tænkte, at jeg var for gammel til sådan noget. Men det endte med at være en kæmpe fornøjelse. Båden sejlede zigzag mellem begge sider af søen og samlede festglade ferie-ungarere op undervejs. Der var musik, grin - og vigtigst af alt: mulighed for at købe flere ungarske bobler under stjernehimlen. Selv da lyset fra båden tiltrak en sky af små insekter, var der god stemning. (Det hjælper, når glasset er fyldt.)
Vi var så meget i godt humør, at vi missede vores stop. Balatons kyster ligner hinanden betænkeligt ved midnat, og pludselig stod vi af på den forkerte side af søen - uden oplagt vej tilbage til hotellet.
Heldigvis er Suze et vandrende “Plan B”. Med fortid og nutid i hostelbranchen fik hun tryllet et værelse frem. Aftenen sluttede, som den startede: med grin, en kold øl udenfor hostellet - og så en 6-mands sovesal, der mindede os om, at vinrejsen også er et eventyr.
Morgendagens plan: Nu begynder producentbesøgene – og vi starter i Balatonbóglar-området for alvor.
Dag 2: Bobler på Kishegy, noteskriveri og minitog hjem
Rute: Révfülöp → Balatonlelle (overnatning)
Producenter: Garamvári • Konyári
Efter nattens spontane hostel-eventyr tog vi færgen tilbage til den rigtige side af Balaton. Frokost, check-in i Balatonlelle - og så dukkede et par venner op, som vi skulle hygge med senere. Planen for eftermiddagen var enkel: to vingårde, dybt ned i glasset, tilbage i god tid. Spoiler: Sidste del holdt ikke helt.
Stop 1 – Garamvári (Balatonlelle, Kishegy)
Vi fik et lift op ad Kishegy til Garamvári, hvor ejeren tog imod med kæmpe gæstfrihed. Vi smagte os næsten gennem hele kollektionen - og boblerne stjal showet: sprød frugt, fin mousse og super ren afslutning.
Lidt nørdede facts til medrejsende vinvenner: Garamvári er et Balatonlelle-hus kendt for méthode traditionnelle-bobler. De arbejder både på Kishegy og i deres over 100 år gamle kalkstens-kælder i Budafok (Budapest), som er skræddersyet til traditionel flaskegæring. Garamvári var ovenikøbet blandt de første til at lave Furmint-bobler - først med druer fra Tokaj, og senere den første flaskefermenterede Furmint fra Balatonboglár. Det kan smages i præcisionen.
Stop 2 – Konyári Pincészet
Næste lift tog os til Konyári - en gård med udsigt, blomstrende gårdsplads og mange lokale gæster. En stor gruppe ungarere ud - en ny gruppe ind. Meget populært sted. Vi satte os i skyggen, hev notesedlerne frem og gik grundigt til værks i sortimentet.
Konyári er en familieproducent grundlagt af János Konyári i 1990’erne; i dag drives den af sønnen Dániel. Husets ryggrad er de to Loliense-vine (rød & hvid) – klassiske, balancerede blandinger, og deres topvin Páva og cuvéen Sessio samler jævnligt priser. Senest har Loliense rød 2022 fået guld ved Berlin Wine Trophy, og Sessio 2021 har en DWWA-bronze.
Hjem i børnehøjde
Tilbage til Balatonlelle? Vi valgte selvfølgelig den sjoveste løsning: det røde mini-tog, der tøffer mellem by og vinproducenter. Perfekt tempo efter en dag med garvemuskler og garvesyre.
Aftenen sluttede med venner, god mad og en runde på det, Suze kalder en “commie bar” - stemningen var lige så jovial som navnet er kærligt.
I morgen: Båd igen – nu åbner vi for Badacsony.
Dag 3: Regn, rednings-øl og en stor overraskelse i Badacsony
Vi sagde farvel til vennerne, fangede færgen – og derfra åbnede himlen sig. Det var i dag, Suze egentlig skulle have svømmet over Balatonsøen, men med den vejrudsigt blev det rykket, og det var helt fair. På dækket piskede regnen ind; min engangs-regnfrakke gjorde sit, men Suze var gennemblødt, da vi nåede restaurantområdet. Vi fik varmen med noget mad og en - ja - lun øl. Det hjalp mere på humøret end på temperaturen.
Heldigvis hentede en taxa os, for dagens base var Domaine Edegger – og her ventede turens første rigtige Badacsony-oplevelse. Edegger er en økologisk familievingård midt i Badacsony med vinbar, terrasse og små lejligheder. De startede i 2000 og dyrker omkring 10–12 ha i området, så det er et sted med både ro, udsigt og fokus på detaljen.
Vi fik en intim smagning i deres lokaler, og flere af vinene tog fusen på mig. Badacsony er jo vulkansk – basalt i undergrunden – og det giver tit det dér mineralske, næsten salte præg i hvidvinene. Det gik rent hjem hos os i dag.
Efter to meget tætpakkede dage kunne vi mærke batterierne blinke rødt. I stedet for endnu et producentbesøg tog vi ned på Pláne Badacsony – områdets hyggelige vin-terrasse, hvor man kan smage sig rundt i lokale flasker fra “de helt små til de mest kendte”. Perfekt til at få overblik over stilen på tværs – og til at lade regnen stilne af.
Aftenen sluttede stille og roligt med tysk comfort food og tidlig sengetid. I morgen er vi klar igen – Badacsony, runde to.
Lidt nørd til dig, der følger med
- Domaine Edegger: Økologisk, familieejet, grundlagt 2000; vinbar og overnatning på stedet; ~10–12 ha i Badacsony.
- Badacsony-terroir: Vulkanisk basalt → udtalt mineralitet og ofte let salt touch i især hvidvinene.
- Pláne Badacsony: Vin-terrasse fra 2016, kuraterer smagninger med temaer på tværs af lokale producenter.
I morgen: Massere af vinbesøg!
Dag 4 - Badacsony fra top til tå: stejle bakker, lokale druer og kæmpe udsigter
Badacsony-dagene er dem, hvor benene virkelig kommer på arbejde. Bakkerne er stejle, solen skinner, og glasset er næsten aldrig tomt. Vi allierede os derfor med en lokal chauffør, så vi kunne nå lidt mere end “én producent og en sidevind” denne gang.
Malik Pince - helt oppe under basaltklipperne
Første stop var Malik Pince, gemt højt i terrasserne. Det tog lidt detektivarbejde og et telefonopkald at finde indgangen, men så åbnede der sig en lille gård med ro på. Malik er en lille familiekælder, der arbejder håndværksagtigt – spontangæring og lagring på træ – og holder til lige under de berømte basalt-søjler i Badacsony. Vi smagte bl.a. deres Kéknyelű, Badacsonys helt egen, sjældne hvidvinsdrue (navnet betyder “blå stilk”). Den stod skarpt og mineralsk – præcis den stil, vi kom efter.
Laposa - frokost med panoramablik
Videre til Laposa, hvor terrassen næsten er lige så kendt som vinene. Udsigten over Balaton er absurd flot, og “4 Hegy” Olaszrizling var et højdepunkt: frugt og salt vulkan-mineralitet fra fire lokale bakker – Badacsony, Gulács, Csobánc og Köves-hegy. Perfekt til vores frokost i skyggen.
Imre Borpince - baggårdshygge og fuldt hus
Et kort træk i benene før Imre Borpince, et lokalt yndlingssted hvor gårdhaven hurtigt blev fyldt. Imre er en familiekælder på fjerde generation, der traditionelt lagrer i store træfade og også laver specialiteter som sene høst-vine. Det kan smages – det er ærligt og meget Badacsony.
Villa Sandahl - Riesling-nørderi på den gode måde
Op igen til Villa Sandahl, en producent jeg i forvejen importerer. Her gik vi i dybden med Riesling fra de stejle, vulkanske skråninger. Fokus på sene høsttidspunkter (uden at vinene bliver søde) gav koncentration, moden frugt og en rank syre, som klæder Badacsony rigtig godt.
Elias - aftenens positive chok
Tilbage i byen rundede vi dagen af på vinbar og ved boderne. Her stak Elias Birtok markant ud: stram, stenet stil med tydelig basalt-energi – ikke så sært, når markerne ligger i det vulkanske bælte, og huset drives af grundlægger Csaba Éliás sammen med den lokale vinmager Sipos Zsolt. Det var et af de glas, hvor pennen helt af sig selv begynder at tage noter igen.
En lang dag med meget vin, endnu flere højdemeter – og præcis den slags Badacsony-magi, der gør, at vi glæder os til at få nogle af de her flasker hjem.
Næste to dage: Ud på cyklen og få besøgt en masse!
Dag 5–6: På to hjul gennem Szigliget - og et seriøst farvel‐glas hos 2HA
Region: Badacsony – Szigliget & Szent György-hegy
Producenter: Szászi Birtok, Nyári Pince, Güns/Günz Pince, (aftensmad: Vulcanus), dag 6: 2HA
Morgenen startede med kaffe, kort og kuglepen. Der skulle lægges en plan, ringes rundt og times åbningstider. Vi fik et lift ned i byen, lejede to cykler og trillede mod Szigliget, hvor vi skulle bo. Det er en gave at have Balatonsøen som bagtæppe – men de bakker dér, altså.
Szászi Birtok – grin, grønt og “Rókaluki”
Første stop var Szászi Birtok på Szent György-hegy. Ejerens søn styrede smagningen og gav hvert glas en punchline – stand-up møder vinbar. Szászi er blandt Ungarns tidligste øko-certificerede vingårde, og de dyrker i dag deres marker økologisk på bakken over Szigliget.
Dagens højdepunkt? Deres Rókaluki Olaszrizling – stram, ren og med den der Balaton-mineralitet, vi kom efter. Og historien bag - hold nu op. Den må komme en anden gang.
Nyári Pince – et glas med udsigt
Vi trampede videre op ad bjerget til Nyári Pince. Udsigten over søen er helt urimelig flot, og gårdhaven var fyldt af lokale – altid et godt tegn. (Små huse som Nyári er en del af det levende vinmiljø omkring Szent György-hegy – du møder dem overalt til områdets vinfester).
Güns/Günz Pince – historie i glasset
På vejen ned slog vi spontant ind hos Güns/Günz Pince i Szigliget. Ejerinden tog imod og delte familiens historie – blandt andet årene, hvor vingården blev taget under kommunismen, og den lange vej tilbage. I kælderen så vi også den mest lokale løsning af dem alle: vin tappet på store dunke til at tage med på campingpladsen. (Ja, det er en ting ved Balaton!). Adressen og den lille gård ligger lige i Szigliget.
Vulcanus – dagens bedste måltid
Aftenen lukkede vi på Vulcanus. Det blev turens bedste middag – og lige præcis den ro, man har brug for efter en dag på to hjul. Et enkelt glas eller to hjemme… så var vi klar til finaledagen.
2HA - Sangiovese på basalt og et alvorligt varsel
Sidste morgen kørte vi til 2HA på Szent György-hegy – en af områdets mest spændende producenter. Huset ejes af Csaba Török, der er kendt for sit Tabunello-projekt, hvor han dyrker Sangiovese på den lokale basaltjord. Han var med til at (gen)introducere druen i regionen – noget de færreste forbinder med Balaton.
Stemningen fik dog en alvorlig drejning, da snakken faldt på vinpesten flavescence dorée (golden yellowing). Sygdommen spredes af den amerikanske cikade Scaphoideus titanus og er i 2025 bekræftet flere steder i Ungarn. Det er en reel trussel mod vinbønderne omkring Balaton – og en påmindelse om, at hver flaske er mere sårbar (og værdifuld), end vi lige går og tror.
Smagningen hos 2HA var gennemført: røde i den seriøse, stramme ende – med Tabunello som en klar signatur – og hvide med kølig nerve fra højderne. Vi rullede tilbage til Badacsony, afleverede cyklerne, fandt toget mod Budapest og sendte et stille skål til alle de mennesker, landskaber og glas, der gjorde Balaton-dagene helt særlige.
Kort smagslog (udpluk)
- Szászi Birtok “Rókaluki” Olaszrizling –- præcis, tør og mineralsk; et must hvis du vil forstå Szent György-hegy.
- Nyári Pince - hyggelig terrasse og lokalt feel; værd for udsigten alene.
- Güns/Günz Pince - lille familiehus i Szigliget med masser af historie.
- 2HA Tabunello (Sangiovese) - Balaton møder Toscana i Csaba Töröks faste, basaltdrevne stil.
Det var alt for denne gang! Resten af Ungarn venter.
