Ungarsk Rosévin

Rosévine i Ungarn fremstilles hovedsageligt af blå druer, som kun er i kontakt med den fermenterende most i en meget kort periode, typisk 2-3 timer. Denne korte macerationstid resulterer i farver, der kan variere fra en meget lys lilla-blålig pink til en moderat intens laks eller orange. Farven afhænger dels af druesorten, dels af produktionsstedets karakteristika, samt selve fremstillingsprocessen. Rosé minder mere om rødvin i farve og smag, men ligger tættere på hvidvin i karakter. Dette skyldes, at blå druer giver noter af røde eller sorte bær, hvilket gør rosé levende og dynamisk som hvidvin, men med smagsnuancer typiske for rødvin.

Fremstilling og Smag

For at producere en god rosé høstes druerne tidligere end ved produktion af rødvin, hvilket giver en mere syrlig og lettere vin. I Ungarn er rosévine ofte meget blege, lette, livlige og frugtige. Disse vine har meget lidt farvestof og lette aromastoffer. De lagres ikke på fade, men fremstilles i ståltanke for at bevare deres friskhed og frugtighed. Den mest karakteristiske druesort til ungarsk rosé er Kékfrankos, men der laves også rosé af Kadarka, Pinot Noir, Merlot og Cabernet.

Siller: En Ungarsk Specialitet

Siller er en unik vintype i Ungarn, der står mellem rosé og rødvin i både farve og smagsintensitet. Modsat klassisk rosé, som har kort skindkontakt, gennemgår siller en længere tid med skindet på druerne, hvilket giver den en dybere farve og et højere niveau af tanniner. Dette gør vinen mere kompleks og fyldig end traditionelle rosévine. Et fremragende eksempel på denne stil er Szekszárd Fuxli, der ofte beskrives som en let rødvin i sin karakter.

Siller er en vin, der går godt til lette retter, forretter og lokale kolde udskæringer, men dens lidt kraftigere struktur gør den også velegnet til mere alsidig madparring end almindelige rosévine.

For rødvinselskere, der normalt finder rosévine for lette eller for frugtige, er siller en perfekt overgang. Grundet den længere skindkontakt har siller en mærkbar tilstedeværelse af tanniner, der minder om strukturen i en lettere rødvin. Disse tanniner giver vinen mere dybde og gør den til et attraktivt valg for dem, der sætter pris på rødvins robusthed, men ønsker en lettere vin til varmere vejr eller lettere måltider. Siller forener det bedste fra både rosé- og rødvinsverdenen og tilbyder en mere seriøs og sofistikeret vinoplevelse.

Struktur og Aroma

Ungarske rosévine har medium til høj syre, er lette at drikke, friske og livlige med lave tanniner og en let krop. De har intense smagsnoter af sprøde røde bær som jordbær og hindbær, nogle gange med noter af solbær, krydderier eller blomster som rosenblade. De har ofte en lang eftersmag og kan til tider have en let sprudlende finish.

Vigtigste Druesorter

Kékfrankos er den dominerende druesort for ungarske rosévine, men andre sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Syrah, Kadarka, Zweigelt, Pinot Noir og Portugieser bruges også. Markedet byder på både enkeltvarietals og blandede rosévine.

Man kan eventuelt kort ridste enkelt-drue rosé vine op i følgende kategorier, selvom det absolut ikke er en facitliste - produktionsmetode mm. kan ændre på hver rosé vins udtryk meget væsentligt:

1. Lette og simple
1. Pinot Noir
2. Grenache (Garnacha)
3. Cinsault
4. Sangiovese
5. Cabernet Franc
2. Frugtige og smagfulde
1. Kékfrankos
2. Syrah (Shiraz)
3. Zinfandel
4. Tempranillo
5. Malbec
3. Sprøde og tørre
1. Provence blandinger (Grenache, Cinsault, Syrah)
2. Assyrtiko
3. Vermentino
4. Rig og teksturfyldte 
1. Tavel (Grenache)
2. Siller
3. Mourvèdre-Based Rosé
5. Aromatiske og florale
1. Gewürztraminer
2. Muscat (Moscato)
3. Pinot Gris (Ramato style)

Vigtigste Producentregioner

Sopron i Felső-Pannon regionen i det nordvestlige Ungarn, Balatonboglár i Balaton vinregionen langs den sydlige kyst af søen, samt Szekszárd og Villány i Pannon vinregionen i syd, er vigtige distrikter. Eger og Mátra-højdedragene i det nordøstlige Ungarn er også betydelige roséproducenter. Rosévine produceres i hele Ungarn, da "rosédruer" har god tilpasningsevne til forskellige jordtyper og klimaforhold.

Lagingspotentiale

Rosévine lagres ikke på eg, men fremstilles typisk i ståltanke for at bevare deres friskhed og frugtighed. Disse vine har derfor en lagingspotentiale på maksimalt 1-2 år.