De første arkæologiske fund i området, der kan relateres til druer og vin, stammer fra det 1. århundrede f.Kr. og er af keltisk oprindelse. Romerrigets ekspansion nåede også Karpatbækkenet. Romerne fandt særligt favorable forhold for den videre udvikling af deres vin-kultur i Balaton-felvidék, eller Balaton Highlands, og Szerémség-områderne.
Som bevis på deres succes producerede provinsen Pannonia, dagens Transdanubien, vine, der var på højde med dem fra Den Italienske Halvø. På grund af dette forbød kejser Domitian produktionen af vin i området og beordrede vingårde ødelagt i 92 e.Kr. Genoprettelsen af vingårdene kan knyttes til kejser Valerius Probus, der i 282 e.Kr. befalede, at skråningerne på Mons Almus (kaldet Tarcal eller Olaszhegy på ungarsk og Fruska Gora på kroatisk), beliggende i Szerémség, skulle plantes med vinstokke. Herfra spredte vinproduktionen sig først til den nærliggende Baranya, derefter til Balaton-regionen og endelig til andre områder af provinsen. I Balaton Highlands beviser arkæologiske fund den kontinuerlige tilstedeværelse af drue- og vinproduktion op til i dag. Udbredelsen og betydningen af vinproduktionen øgedes betydeligt, da karpatbækkenet blev erobret af ungarerne, og de adopterede kristendommen.
Vinfremstilling i Karpatbækkenet blev påvirket af gamle, indreasiatiske og kaukasiske traditioner, som ungarske folkeslag bragte med sig, og de romerske praksisser, der blev bevaret og adopteret i den tidligere provins Pannonia. Andre indflydelsesrige faktorer var Benediktinerordenen og lærerordenene, der senere bosatte sig i området. Ligeledes tilføjede bosættere fra Italien, Bourgogne, Anjou og Rhindalen alle deres viden og smagspræferencer. Udover en unik klima- og forskellige jordbundskarakteristika er traditioner også en vigtig faktor i kvalitets ungarske vin-specialiteter. Den første omtale af selvstyrede vingårdsråd, såkaldte promontorier, stammer fra 1271. Lovlige dokumenter relateret til vinens oprindelse, især den juridiske bog fra byen Buda, som kan spores tilbage til 1244, er bevis på et veludviklet vingårdsystem og vinrelaterede praksisser. Det var en gammel tradition, at på vingårdsbakkerne skulle "alle vingårdsejere have samme rettigheder med hensyn til deres vinstokke, uanset om de er en adelig, soldat eller endda en træl."
Den mest berømte og anerkendte vinregioner i Árpád-æraen var følgende: Szerémség, Balaton-regionen, Szekszárd, Somló, Rust-Sopron, Buda og Arad. Vinene fra Baranya, Pozsony (Bratislava), Mátra, Érmellék, Ménes og Küküllő regionerne blev berømte i Anjou-dynastiets tidsalder i det 14. århundrede.
Efter denne blomstring i middelalderen blev den ungarske vinproduktion hårdt ramt af halvandet århundrede med tyrkisk besættelse. I denne periode overtog Tokaj rollen som Aszú-produktion fra Szerémség, som blev besat af tyrkerne i 1523. Det første skriftlige bevis på produktion af Aszú-vine i Tokaj-Hegyalja-regionen stammer fra 1550'erne. I overensstemmelse med århundredgamle traditioner var byerne meget omhyggelige med at verificere oprindelsen af vine, og dette blev nedskrevet for første gang i Lov XXXI fra 1655. Lov CXVIII fra 1723, der bygger på den tidligere lov, fastslår følgende med hensyn til straffen for vinfalsknere: "Dem, der erstatter fremragende vine med dårlige druer fra dårlige steder, men sælger dem under betegnelsen fremragende vin, skal straffes ved at miste alle deres vinprodukter ... ”I den følgende periode begunstigede hverken indenlandsk eller udenlandsk politik udviklingen af ungarsk vinkultur. Vinproduktionen fik først ny momentum under Østrig-Ungarn-monarkiet (1867-1918), hvor seriøst professionelt arbejde begyndte inden for vindyrkning, vinfremstilling, regulering og handel. Nye markeder åbnede sig for ungarske vine.
Phylloxera-epidemien, der decimerede europæiske vingårde fra 1870'erne, skånede ikke Karpaterbækkenet. Ved begyndelsen af det 20. århundrede havde en betydelig del af vinmarkerne pådraget sig alvorlige skader. For at forsvare sig mod dette blev nye områder først brugt til vinproduktion - især områder med sandjord. Dette var imidlertid ikke løsningen, snarere var det spredning af europæiske vinstokke podet på amerikanske grundstammer, som var modstandsdygtige over for skadedyret. Denne procedure kan sættes i forbindelse med navnet Zsigmond Teleki.
Efter Anden Verdenskrig undergik drue- og vinproduktionen alvorlige traumer fra 1948. Det primære mål med storproduktion var at opnå så store mængder som muligt. Denne æra karakteriseres mest af tankeløs genplantning.
I løbet af denne tid var det kun dem, der var i stand til at smage nogle af de "hjemmebevarede" skatte gemt væk i små kældre, der formåede at lære noget om de virkelige skatte i den ungarske terroir.
De juridiske og økonomiske bestemmelser, der følger af landets EU-medlemskab, fremmer kontinuerlig udvikling blandt vinproducenterne. Ungarn vedtog en ny lov om kvalitetskontrol og oprindelsesbeskyttelse i 2011. Ungarn er nu også en del af det forenede europæiske system. En af verdens mest anerkendte vinforfattere, Hugh Johnson, nævner Ungarn i mange af hans værker sammen med Frankrig og Tyskland som en beskytter af europæiske vintraditioner. Dette skyldes primært, at områder egnet til vinproduktion i disse tre lande - inklusive Ungarn - kun spillede en vigtig rolle i økonomien, hvor intet andet virkelig blev dyrket, i modsætning til sydeuropæiske lande, hvor vinavl spillede en rolle i størstedelen af familiernes liv.
Ikke kun den internationalt anerkendte søde Tokaji vin, men også frugtige, men fyldige hvidvine, Kadarka med sin behagelige syre eller Cabernet Franc med lagringspotentiale har alle fundet deres hjem her. Vores tørre hvidvine og traditionelle metode mousserende vine pryder alle bordene hos kræsne indenlandske og udenlandske forbrugere i stigende mængder.
De ungarske vinregioner, omfavnet af bjergkæderne i Karpaternes bassin, er værdige konkurrenter til verdens mest kendte vinregioner med hensyn til mangfoldighed og unikhed.
Nu om dage er vores regler fuldstændig i overensstemmelse med bestemmelserne for EU-medlemsstater, og landskabet og terroiren - som også omfatter ungarske vinproducenter - fortsætter med at bevare deres særlige karakteristika. At bevare disse er ansvaret for hver generation.
Udsolgt
