Indendørs billede af hvad ligner et bibliotek

Winelovers X - 2023

Winelovers X er en eksklusiv vinbegivenhed, der finder sted i det smukke Ungarn. Det er en årlig begivenhed, der samler vinproducenter, eksperter og entusiaster fra forskellige dele af verden. Det er et sandt paradis for dem, der elsker vin og ønsker at udforske Ungarns rige vintraditioner.

Denne spændende begivenhed præsenterer et bredt udvalg af vinproducenter fra forskellige regioner i Ungarn. Det specielle ved 'Winelovers X' er, at det kun er for professionelle inden for vin industrien samt, at det finder sted på samme tid og sted, som Winelovers 100 bedømmelserne foregår. Det betyder at alle dommerne til Winelovers 100 er til stede, og kommer ned til arrangementet for at smage på nogle ekstra vine. 

Min oplevelse

Jeg var helt vild med selve arrangementets størrelse. Der var 20-25 vinboder, og et begrænsede antal besøgende. Det gav en god mulighed for at prøve det meste af uden at føle man missede noget - og samtidig gav det tid til rent faktisk at snakke med nogle af repræsentanterne.

Derudover var der også overraskende mange vin der kom på min 'kandidatreol'. Til dem der ikke ved hvad kandidatreolen er, er det blot vores udtry for 'vin, som vi vil overveje at importere i fremtiden' - vi ligger "kandidat-vin" på vores "vin-reol". 

Alt i alt smagte jeg på cirka 46 forskellige hvidvin, rødvin og dessertvin. Af disse, kom der et lille grønt "check" ud for 19 af dem. Det er altså en succesrate på over 40 % - det syntes jeg er godt klaret. 

Eftermiddagens overraskelse

Der var en håndfuld vinbønder, som vi ikke havde mødt før. En af disse var 'Toth Borbirtok'. Disse er en helt ny vinbonde på scenen, med gård i en af mine yndligsregioner: Pannonhalmi. 

Den generelle kvalitet på deres vine (smagte 1 mousserende, 5 hvide og 3 rødvine) er ikke helt i top endnu, på nær deres 'Kodex - Chardonnay' fra 2021. Fantastisk hvidvin, med god dybde, skarp syre, lækker sødme og en skøn eftersmag der emmer af Pannonhalmi mineralitet. 

Men, man kan bare mærke når der kommet nogle nye til, som har en god fremtid i møde, hvis de blot fortsætter med de laver. 

Og så er deres labeling også lidt sjov - se nedenstående billede af deres "friske" hvidvine, hvor hver ændring på labelet symboliserer en af deres familiemedlemmer:

Toth Borbirtok friske hvidvine fra ungarn

Hvad der ellers er værd at sætte ord på

Jammertal: Denne vinbonde fra Villanyi, er en af de ypperste vinbønder fra Ungarn. Til dette arrangement tog jeg et kig på deres nye "low-cost" rødvine, en Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og en Merlot. Både Franc'en og Merlot'en viser allerede gode kvaliteter - og hvis prisen er korrekt, kan den godt komme med til næste import.

Szepsy: Denne vinbonde fra Tokaji, laver Furmint hvidvine fra 4 af deres vinmarker. 2 af dem, 'Betsek' og 'Hasznos', er nogle af de bedste Furmint jeg har smagt til dato. Den overhalver ikke helt Furmint Birsalmas fra Sauska, men hold op de laver god Furmint hos Szepsy.

Søde dessertvin: Til sidst på eftermiddagen, som jeg altid plejer før jeg tager hjem, åbnede vi op for de søde dessertvin. Og hold op en skuffelse. Der var ikke en eneste der kom på mine kandidatreol. Enten er jeg blevet for velkendt i de ungarske søde dessertvin, eller også var kvaliteten bare piv-ringe denne eftermiddag. 

 

Alt i alt, var det helt klart en eftermiddag værd at tage til Winelovers X. Nu glæder vi os bare til at Winelovers 100 ruller af stablen i september, så vi kan få smagt på de 100 bedste ungarske vin. 

Tilbage til blog