Til og med d. 12 April 2026, har du som medrejsende på 'Den Ungarske vin-rejse' mulighed for, at stille dit spørgsmål til Kata Zsirai fra Zsirai Pinceszet.
Udfyld dit spørgsmål i nedenstående kommentar-spor, hvorefter vi sender dem til Zsirai og uploader en video med deres svar.
Om Kata Zsirai
Kata Zsirai er en af de mest markante unge profiler i ungarsk vin i dag. Sammen med sin søster Petra driver hun den familiedrevne Zsirai Pincészet, som deres far, Csaba Zsirai, grundlagde i 2005. Efter hans død i 2011 overtog søstrene både vingården og visionen, og Kata har siden sat et tydeligt præg på husets udvikling og stil.
Hun arbejder i flere af Ungarns vigtigste vinregioner - bl.a. Tokaj, Somló og Villány - og hendes tilgang er stærkt præget af håndværk, autenticitet og respekt for de lokale druesorter som Furmint, Hárslevelű og Juhfark.
Kata har gennem årene modtaget flere anerkendelser for sit arbejde, bl.a. Gál Tibor Emlékdíj i 2018 - en pris, der gives til unge, lovende vinmagere i Ungarn. Hun er samtidig kendt som en del af den nye generation af vinproducenter, der udfordrer traditionerne og løfter ungarsk vin ud i verden.
Det, der kendetegner Kata, er hendes nysgerrighed og hendes evne til at dykke dybt ned i de enkelte marker og deres særpræg. Hun beskriver selv, hvordan hun år for år kommer længere ned i detaljerne omkring dűlő‑selektion og terroir - og det afspejles meget tydeligt i vinene.

6 kommentarer
Hvad er det fedeste ved at være vinproducent?
Hvad mener du at der skal til for, at Ungarsk vin kommer op i hierarkiet i resten af verden hvad angår folks anseelse af det?
Hvordan er turist-forholdene i Tokaj? Er det nemt at komme “uanmeldt” på besøg, hvis vi nu vælger at tage på ferie i Ungarn til sommer – eller skal man gerne have planlagt alt hjemmefra, inklusiv overnatninger?
We feel like we’re at the most exciting time for Tokaj and Furmint in terms of global recognition, with more Furmint February events happening, with the education of the grape in wset programs, yet it seems to be a challenging time for the viticulturists and winemakers with regards to climate change, harvesting and acidity, alcohol, sugar control. What are your thoughts?
Et spørgsmål her fra Kasper, ejeren af Winen (jeg er jo også med på rejsen):
Hvis du skulle nævne de 3 største prioriteter for det ungarske vin-marked over de næste 5-10 år, hvad ville du mene de er? Og ligeledes, hvad er Zsirai’s største prioritet selv?
Vh. Kasper