Ugens vin instagram anmeldelse

'Ugens Vin' til vores Furmint fra Kolonics

I den forgangne uge 22, har vinanmelderen Mikkel Jensen, som står bag Ugens Vin, lavet en anmeldelse af vores Furmint fra Kolonics.

Ugens Vin ligger udelukkende éen vin ud af om ugen. Der bliver smagt på en håndfuld forskellige vine, og hvis der er én af dem der er ekstraordinær, vil den blive udvalgt til "Ugens Vin". 

Læs anmeldelsen for neden. 

Furmint: Ugens Vin / ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

"Uge 22. Károly Kolonics, furmint, 2021, Ungarn.

Hvem elsker ikke Budapest. For år tilbage tog vi Michelin-turen og spiste på de tre 1-stjernede, der var på det tidspunkt. Gastronomi i udviking, og spændende vine. Siden dengang er det ikke meget Ungarnsk vin i glasset. Til DM finalen i Blind-smagning, (spørg ikke hvordan det gik i år), faldt jeg over en af præmierne - en magnum fra Royal Tokaji på furmint, og derfra fik jeg lyst til at gensmage druen. Så ugens vin er tilbage i Ungarn.

Furmint er helt sin egen - og derfor interessant. Den følger lidt det salte/havet/mineralske spor fra Galicien, dog her lidt mere funky. Info- giv den luft. Masser af hvide blomster, honning, kærnemælk og små tropiske pift i snuden. Spontangæret og skindkontakt gør den enormt levende og foranderlig. Generelt udvikler vinen sig enormt i glasset. Stor mundfylde da vinen har en olieret viskositet. Afdæmpet frugt henad stikkelsbær og hvide ribs. Afslutningen er som at tage en bid af en bjergside og skylle efter med saltvand, der sammen med en perfekt syre gør vinen levende og eftersmagen intens. Ret sindsyg eftertænksom vin, som kræver tid og ro. Men sikke en oplevelse - jeg er helt blæst bagover. Ikke mindst over en pris på 125,- meget stor vin. Men også en vin som vil dele vandene. Men ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ og fuld honnør til furmint. Vinen handles hos winen.dk. "

 

Se det originale Instagram opslag her:

 

Tilbage til blog

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.