Juhfark Selection 2021
Juhfark Selection 2021
Exceptionel hvidvin fra Ungarn, der imponerer med sin fremragende mineralitet og salte karakter, som er typisk for Juhfark-druen. Den præsenterer sig med en intens gylden gul farve og udsender en kompleks aroma...
-
🚚 Fri fragt
Gratis fragt på ordrer over 1.000 kr
Tilmeld dig 'Den Ungarske Vin-rejse' og få gratis fragt på alle ordrer
-
🔙 Fri retur
Vi sørger altid for at du nemt og bekvemt kan returnere vinene, såfremt der skulle være gået noget galt
-
💰 15 % rabat på alt
Tilmeld dig den 'Ungarske Vin-rejse' og få 15 % rabat på alle dine indkøb hos winen.dk
Balaton > Somló
Se andre vine fra Balaton
Struktur og lag
Juhfark Selection 2021 er en exceptionel hvidvin fra Ungarn, der imponerer med sin fremragende mineralitet og salte karakter, som er typisk for Juhfark-druen. Den præsenterer sig med en intens gylden gul farve og udsender en kompleks aroma, der kombinerer noter af fersken, sommerpære, og et strejf af mynte. Duften er ren og smøret, med subtile minerale undertoner, der fremhæver vinens terroir - husk endelig at lade den trække noget ilt minimum 30 minutters tid.
I munden er vinen livlig og balanceret, med runde syrer og en fyldig, olieret krop. Smagen byder på en frisk frugtighed af citrus, pære og abrikos, krydret med grønne krydderier som mynte. Eftersmagen er lang og mineralrig, hvilket giver en dyb og vedvarende nydelse. Denne komplekse og lagdelte vin er en smagsoplevelse, der kombinerer friskhed med en struktureret og harmonisk finish.
Somlós værdier
Csordás Fodor Winery er en familiedrevet vingård, hvor ejerskabet ligger hos Piroska Csordás Sándorné Fodor og hendes søn, dr. Sándor Csordás. Familien har dyrket druer og produceret vin gennem flere generationer på deres næsten 10 hektar store plantage, som er blevet moderniseret i de seneste år.
Vingården fokuserer på klassiske ungarske druesorter som Juhfark, Olaszrizling og Furmint, samt internationale sorter som Chardonnay og Kékfrankos. Vinene er kendt for at afspejle den karakteristiske stil fra Somló-vinregionen, præget af rig mineralitet, høj ekstraktindhold, udpræget syre og høj alkoholprocent, hvilket giver dem en unik og langvarig holdbarhed.
Hos Csordás Fodor Winery foregår alt arbejde i marken og vineriet med stor omhu. Druerne håndplukkes, og produktionen starter kort tid efter høsten for at bevare friskheden. Vinene gærer under kontrollerede temperaturforhold og modnes derefter på egetræsfade inden de flaskes. Årligt producerer vingården omkring 25.000 flasker, som efterfølgende klargøres til levering.
Deres vine har modtaget stor anerkendelse, herunder fire stjerner i National Wine Excellence Program og en guldmedalje fra Prestige Reserve Budapest vinforening. Gennem deres arbejde stræber familien efter at fremvise Somlós værdier og unikke terroir, især gennem druesorter som Juhfark og Olaszrizling, som tydeligt fremhæver vulkanens mineralitet.
Hvorfor er denne vin valgt?
Når du snakker om mineralske vine, så kommer du ikke udenom Somló. Og når du snakker Somló, så er det første du skal tænke på altid: Juhfark.
Da vi fik denne vin første gang i september 2023 på en vinbar i Budapest, så faldt vi pladask for den. Den har de perfekte mineralske noter, og en balanceret lagopdelt oplevelse, som, for os, bare skriger Ungarn og Somló. Og samtidig med at den giver disse oplevelser, er den for filan også i et uovertruffent godt prisleje for kvaliteten.
What is not to like?
Type | Hvid |
Tørhed | Tør |
Drue | Juhfark |
Størrelse | 750 ml |
Årgang | 2021 |
Region | Somló |
Foreslået Serverings Temperatur | 10 C° |
Foreslået madparring | ideel til skaldyr og fisk. Kalvekød og kylling med enkle krydderier, samt asiatiske retter med citrus, fremhæver vinens kompleksitet. Grille-de grøntsager og svampe forstærker dens mineralske profil og skaber en harmonisk op-levelse. |
Lagring | Et år på små Ungarske fade |
Alkohol (%) | 12.5 |
Sukker Indhold (g/l) | 1.0 |
Syre Indhold (g/l) | 5.6 |
pH værdi | 3.48 |
SO2 Indhold (mg/l) | 74.0 |
Tilføjet sulfat? | Ja |