Gå til produktoplysninger
1 af 1

Zsirai

Tokaj Hárslevelü Középhegy 2021

Tokaj Hárslevelü Középhegy 2021

Tokaj - Hvidvin

Normalpris 189,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 189,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inkl. moms

Winelovers 2024
Grand Gold (95 Point)

Fra den historiske Középhegy i Mád leverer Zsirai en Hárslevelű, der spiller på druens florale signatur og markens kølige, stenede nerve. Næsen åbner med lindeblomst, akaciehonning, kvæde og rødt æble, let krydret af diskret eg. I munden er vinen tør, rank og præcis: citron, pære og...

Læs mere Se komplette oplysninger
  • 🚚 Fri fragt

    Gratis fragt på ordrer over 1.000 kr

    Tilmeld dig 'Den Ungarske Vin-rejse' og få gratis fragt på alle ordrer

  • 🔙 Fri retur

    Vi sørger altid for at du nemt og bekvemt kan returnere vinene, såfremt der skulle være gået noget galt

  • 💰 Rabatter på alt

    Tilmeld dig den 'Ungarske Vin-rejse' og få 15 % rabat på alle almindelig indkøb samt ekstra rabatter på tidligere destinationer

1 af 3

Tokaj → Tokaj

Se andre vin fra Tokaj

Lær mere om ungarns vin-regioner

Product region image

Enkeltmark med Grand Gold

Fra den historiske Középhegy i Mád leverer Zsirai en Hárslevelű, der spiller på druens florale signatur og markens kølige, stenede nerve. Næsen åbner med lindeblomst, akaciehonning, kvæde og rødt æble, let krydret af diskret eg. I munden er vinen tør, rank og præcis: citron, pære og hvid fersken folder sig ud over en tydelig, våd-sten mineralitet, mens den friske syre bærer en lang, ren afslutning. Det er smukt balanceret, blødt i teksturen og samtidig klart terroirdrevent – et meget “Mád”-udtryk.

Középhegy-marken er formet af Tokajs vulkanske ryolit-tuf og rødler (nyirok), som ofte giver en salt, stenet finish og et løft i syren. Kombinationen af veldrænet jord og markens beskyttede mesoklima fremmer aromatisk dybde uden at miste spændstigheden - præcis det, man oplever i glasset her.

Vinen har markeret sig flot internationalt: ved Winelovers Wine Awards 2024 modtog Zsirai Grand Gold med 95 point for netop Tokaji Hárslevelű Középhegy 2021 – en af konkurrencens højeste vurderinger, og et tydeligt kvalitetsstempel. Det betøde ligeledes at de også fik bdeømmelsen, som årets bnedste Hárslevelü samt årets bedste indfødte hvidvins-druesort.

Zsirai - Den nye generation

Zsirai er et familiedrevet vinhus med base i Mád, drevet af søstrene Kata og Petra Zsirai, der overtog efter deres far, Csaba Zsirai, i 2011. De arbejder i dag på egne marker i Tokaj, Somló og Villány, hvor alle druer høstes i hånden og dyrkes med respekt for terroir. Filosofien er enkel: stor vin starter i marken, kræver omhyggelig sortering og minimal indgriben i kælderen.

I Tokaj råder familien over parceller på klassiske, vulkansk prægede jorde (rhyolit-tuf og brune lerlag), hvor Furmint, Hárslevelű og Sárgamuskotály trives. Arbejdet i marken sigter mod sunde, perfekt modne druer, så husets vine kan udtrykke appellationens saltede mineralitet og friske syre - uanset om stilen er tør, sen-høstet eller aszú.

Kata Zsirai er kendt som en af regionens stærke profiler (bl.a. Hungary’s Young Winemaker of the Year 2018) og har markeret huset som et af Tokajs mest troværdige navne for rene, præcise vine med klar oprindelseskarakter.

Hele beskrivelsen

Denne vin har været inkluderet i: