Nedenstående er et uddrag af månedens destination på 'Den Ungarske vin-rejse'. Som medrejsende på 'Den Ungarske vin-rejse', modtager man hver måned en kurateret kasse med 3 ungarske vine, repræsenterende unikke vinområder og druesorter og får eksklusive fordele. Tilmeld dig eller køb månedens vin her.
Samlet værdi: 538kr.
Kære alle medrejsende. I denne måned sker der noget super spændende. Indholdet i denne måneds destination, skal nemlig være med i den fantastiske podcast ’Vin for begyndere’.
Efter en god dialog med Rene Langdahl, hvor vi sammen vurderede vores netop importerede ungarske vin samt deres tidligere podcast-episoder omkring selv samme, valgte vi sammen 3 spændende enkelt-drue vin, fra 3 forskellige regioner.
I denne måneds destination, starter vi med at dyppe vores tæer i Balatonsøen, når vi skal smage på den indfødte hvidvins-druesort ’Rózsakő’, som er produceret i under-regionen ’Badacsony’. Derefter skal vi have lidt højdemeter i benene, når vi bestiger den nedbrudte vulkan i ’Somloi’ regionen, for at smage på en skøn ’Juhfark’ hvidvin. Til sidst er vi nok nødsaget til at sætte os i bilen eller toget, for vi skal hele vejen ned til den Kroatiske grænse og smage på en ’Kadarka’ rødvin fra Villayni regionen.
Normalvis kommer jeg med råd til, hvordan I får den bedste oplevelse ud af at smage disse vine. I denne måned ville jeg helt klart tage podcasten i jeres ører (kan blandt andet findes på www.vinforbegyndere.com), og smage med sammen med René og Jonas - eller høre den på nedenstående.
Vores håb er selvfølgelig, at vi får endnu flere medrejsende med på ’Den Ungarske vin-rejse’, med denne podcast. Jeg håber derfor at alle jer, som har været med i flere måneder indtil nu, vil byde velkommen til jeres nye vininteresserede medrejsende. Vi har mange spændende destinationer planlagt til resten af 2024!