Deltagere i rum til vinsmagning hos Winelovers 100

Winelovers 100 - 2023

Lige som sidste år, tog vi et smut forbi et af sæsonens største vinarrangementer: Winelovers 100. 

Til forskel fra sidste år, har vi i denne omgang også mulighed for at rapportere på vores egne vin og hvilke point de har fået i denne konkurrence. Det kan du finde til sidst i artiklen.

Hvis du kunne tænke dig at se lidt stemningsvideoer fra arrangementet, er det samlet inde under "Highlights" på vores Instagram side, @winen.dk

Hvad er Winelovers?

Winelovers 100 vin arrangement og konkurrence

Bag Winelovers står et professionelt team, der er hjemme i verdenen af ungarske vine. Udover smagningerne før de store arrangementer, som de arrangerer, har de også organiseret og gennemført smagninger af de 100 bedste ungarske vine siden i 2016. I alle seks år har de designet og redigeret en publikation omkring disse 100 bedste vine. 

Winelovers 100 handler om en liste og detaljeret beskrivelse af de 100 vine, der anses for at være de bedste i Ungarn. Samtidig præsenterer de også det bedste i seks kategorier, der fortjener særlig opmærksomhed (tør hvidvin, aromatisk hvidvin, rosé, rød- og sødvin samt champagne). De gør dette for at give det mest komplette billede af ungarske vine og anerkende unikke partier af vinstile, der på grund af deres karakter er mindre tilbøjelige til at være blandt topvine i klassisk forstand. De forsøger at give en repræsentativ immersion i det bedste af ungarske vine fra varer, der er fremtrædende i indenlandske og internationale vinsmagninger og med anbefaling fra anerkendte repræsentanter og meningsdannere i professionen. Baseret på ensartede internationale standarder udvælger eksperterne i en blindsmagning de vine, der er på 100-listen og på de yderligere top-lister ved at score varerne ud fra objektive kvalitetskriterier. 

De hårde fakta fra dagen:

  • 788 vin er blevet sendt ind til Winelovers
  • 100 af disse vin kom med i top 100 (siger sig selv)
  • Dette er fordelt på cirka 78 vin-producenter
  • Jeg smagte cirka 58 forskellige vin
  • Af de 58 vine, lagde jeg 22 vine på min kandidatreol - som er de vine jeg potentielt vil importere til Danmark næste gang

Alt i alt en relativ god hit-rate for vores vedkommende. Noget af det vi dog har det rigtig svært med er, at finde "gode" relativt-billige vin. Vi har et stort ønske om at lave en import af ungarsk vin, der måske er placeret i prisskalaen lige under det vi har importeren i vores første import. Det arbejde fortsætter vi med

Dagens overraskelse - Bodor:

Cabernet Sauvignon 2016 fra Bodor - Ungarsk rødvin

En af dagens helt store overraskelser, var denne Cabernet Sauvignon fra 2016 produceret af Bodor. 

Vi har aldrig smagt vin fra denne vinproducent før og denne tannintunge Rødvin kom altså ind på en 4. plads af alle 788 vin. 

Udover deres Cabernet Sauvignon prøvede vi også at smage på deres Merlot og deres Kekfrankós (begge fra 2017) - hver eneste af disse vin er kommet med på vores kandidatreol. Gudeskønne rødvine - og selv Kekfrankós vinen, som var under skruelåg, havde en helt fantastisk fad-dybde man skal lede længe efter i Kekfrankós. 

Vi holder øje med jer!

Point til vores vin:

Så kommer vi til det: Hvilke af vores vin fik point til Winelovers 100 - 2023!

Det blev til 2 Guld, 3 Sølv og 2 Bronze medaljer. Fornuftigt!

 

Vi er selvfølgelig klar igen næste år. 

Se hele listen af Winelovers bedømmelser her

Tilbage til blog