Gå til produktoplysninger
1 af 1

Oktober 2026 - 'Den Gode Afslutning'

Oktober 2026 - 'Den Gode Afslutning'

Normalpris 500,00 DKK
Normalpris 600,00 DKK Udsalgspris 500,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inkl. moms

Vi siger farvel og tak på 'Den Ungarske vin-rejse' og slutter selvfølgelig af med manér!

Læs mere Se andre måneders destinationer Se komplette oplysninger
Tre ungarske vine i en vinkasse, symboliserende vinabonnementet "Den Ungarske vin-rejse"

Udvalgt til 'Den Ungarske vin-rejse'

Denne vin har tidligere været en del af 'Den Ungarske vin-rejse', hvor vi hver måned håndplukkede vine, der repræsenterede Ungarns mest spændende vinområder og druesorter.

Vi udvælger kun vine, som fortæller en historie om ungarsk vin, og som giver en autentisk smagsoplevelse. Denne måned er derfor stadig en del af vores nøje udvalgte sortiment og kan købes her på siden.

Læs mere her

Månedens destination

”Jeg er begejstret for at præsentere det første stop på Den Ungarske Vin-rejse: "Den Gode Start" - vores første månedskasse med håndplukkede un-garske vine. Vores mission er at levere en unik og autentisk vinoplevelse di-rekte til din dør, og denne måned er ingen undtagelse.”

Sådan skrev jeg, da jeg sendte den første kasse med vin afsted på ’Den Ungarske vin-rejse’. Meget er der sket siden da, men nu er det tid til at sige pænt farvel – i hvert fald for denne omgang. ”Hvorfor dog det?” kunne være et meget logisk spørgsmål at stille mig.

Og det er der faktisk en del årsager til. Den primære grund er, at jeg lige pt. sidder på en café i det sydlige Korea og skriver dette dokument. Det, i sig selv, er ikke en årsag til at stoppe med at sende vin-rejse kasser ud – men der er en dybere grund til at jeg sidder i Korea. Min kæreste, Youngsun, som var hele årsagen til at jeg oprindeligt flyttede til Budapest, er nemlig på nippet til at blive færdig med sit dyrlæge-studie i Ungarn. Derfor står vi i en situation, hvor der skal tages nogle store beslutninger, såsom: Hvor skal vi slå os ned? Skal det fortsat være Ungarn? Skal vi hjem til Danmark eller kunne vi finde på at tage en stund i hendes hjemland, Korea?

Det er nok den primære årsag til, at jeg ser mig nødsaget til at, som minimum, sætte ’Den Ungarske vin-rejse’ på pause. Hovedårsagen til at starte dette abonnement var jo, at jeg gerne ville tage jer alle sammen med på min egen vin-rejse rundt omkring Ungarn. Og da jeg ikke på nuværende tidspunkt ”rejser” mere, så tænkte jeg at det var et meget passende tidspunkt at sætte abonnements-kassen på pause.

Jeg har optaget en lille video her fra Korea, hvor jeg åbner op for denne måneds vin, for at kunne fejre afslutningen på god manér. Se den for neden

Derudover, er der nok også den lidt kedelige årsag, at det aldrig helt er lykkedes at få vin-rejsen op og køre på den store klinge. Jeg havde et rimeligt stort mål der hed, at vi gerne skulle nå op på 100 månedlige abonnenter. Ved dette antal, ville det pludselig blive interessant når det kom til import af vin, da vi ville være nået op på et antal, som gjorde at vi både kunne få nogle gode mængde-rabatter – og at selve fragten ville kunne gøres en del billigere per flaske. Der er vi desværre aldrig nået op.

Jeg har ad flere omgange prøvet at sige til mig selv, når jeg har stået og skulle foretage en ny import af vin, at ”nå, så lukker du vin-rejsen ned – det er simpelthen ikke profitabelt at blive ved”. Og nej, vin-rejsen har aldrig været profitabel – men for søren da, det er jo det der sker når man har med et passions-projekt at gøre! Hver eneste gang jeg fandt en ny vin, som jeg faldt pladask for, var min første tanke altid, at jeg glædede mig som et lille barn til at kunne dele den med abonnenterne hjemme i Danmark. Og ja, derfor er jeg blevet ved indtil nu. Det har været hårdt, især når de forskellige initiativer jeg har prøvet at igangsætte, ikke gav den der ”kæmpe stigning” af nye abonnenter. Men for søren, hvor har det også være sjovt. Og hvor har jeg lært meget.

Når jeg kigger tilbage og scroller igennem alle de tidligere måneder, så er der helt klart nogle, som står stærkere i min hukommelse end andre. August 2024 var måneden, hvor vi var med i podcasten ”Vin for begyndere”. Det var vores største måned – og vi fik mange abonnenter med der. Det var en virkelig fed mulighed og gjorde absolut også noget for kendskabsgraden til Ungarsk vin i Danmark. Vi møder ofte folk til vin-festivaler, som har hørt om vores ungarske vin igennem den specifikke podcast. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så har mine to yndlingsmåneder nok været februar og juli her i 2026, hvor jeg havde muligheden for at dele ”skærmen” med min gode ven, Suze Collings fra vinba-ren Bortodoor i Budapest. Da jeg startede Winen i sin tid, så var det virkelig motiverende at kunne bygge noget fra bunden selv – være sin egen herre, og udarbejde det hele, som man selv gerne ville. Men, som mange iværksættere nok har oplevet – så er det også en ensom affære. Og at kunne dele tanker, passioner og ”tv-skærmen” med en ligesindet som Suze – det var altså bare en dejlig oplevelse.

Og som et lille sidespring, så, til dem der ikke ved det, er jeg en meget stor data-person. Så jeg har derfor eksporteret lidt data fra webshoppen, som jeg gerne vil dele med jer:

  • 69 unikke personer har modtaget minimum én vin-rejse måned
  • 1152 flasker vin er blevet sendt ud via vin-rejsen
  • … som svarer til cirka 800 liter vin
  • … og som er fordelt ud på 97 unikke ungarske vin
  • … fra 50 forskellige ungarske vin-producenter
  • …og så vil jeg ikke kede jer med mere data!

Stopper jeg helt? Nej, absolut ikke. Jeg har stadigvæk en kæmpe passion for ungarsk vin og jeg elsker at stå på danske festivaler og dele den passion. Hvad der præcist skal ske i den nærmeste fremtid med winen, er stadigvæk uvist. Det kommer meget an på, hvorvidt vi tager ”retur” til Danmark eller bosætter os et andet sted. Hvis vi ender i Danmark igen, inden for den nærmeste fremtid, så kunne det være rigtig spændende at forsøge at komme ud i de danske forretninger. Meny, vin-butikker, vin-barer osv. Hvis i kender nogle, som kunne være interesseret i dette, så hører jeg meget gerne fra jer.

Vi ses desværre ikke i næste måned, men det har været en skøn rejse. Tak for at have været med! Venlig hilsen din rejseguid

  • Infusio 2020, Bordeaux blend rødvin fra Ungarn

    Vin 1: Infusio 2020

    Kunne vi få en bedre afslutning, end min absolutte yndlings vin fra Ungarn? Den har lagt på mit lager siden min allerførste import, og er samtidig den vin, som hver eneste person, som kender bare lidt til Ungarsk vin, kender til. Infusio.

    Det som gør denne vin ekstra unik, ud over at den har vundet en hel del ”Grand Gold” og ”Best in Show” er, at hver eneste årgang altid bliver udsolgt hos producenten. Det er nemlig et ærkekloster, som producerer denne vin – og der er ikke noget med at de gemmer x-antal på lageret, nej, de sælger alt hvad de kan hvert eneste år, for at få indtægten ind på bøgerne. Så når en årgang er udsolgt hos dem – så er den helt udsolgt. Det er en af de få vine fra Ungarn, som jeg med hånden på hjertet vil kalde for en ”investerings-vin”. Derfor har det altid gjort en smule ondt, når det rent faktisk lykkedes mig at sælge en flaske. Men ikke denne gang.

    Nej, at kunne sende denne flaske ud til jer, som stadigvæk er med på vin-rejsen, er mig et kæmpe privilegium. Om i så vælger at lægge den på ”investerings-hylden” eller drikke den sammen med mig – det er helt op til jer selv. Om ikke andet er dette min sidste store tak fordi du/I har været med på min vin-rejse. Det er mit håb at i har nydt den og jeg håber vi ses igen på anden vis i fremtiden. Skål!

    Læs mere 
  • Ingen vin 2

    Læs mere 
  • Ingen vin 3

    Læs mere 
1 af 3

Ekstra information:

Intet ekstra at snakke om denne måned - tak for alt!