Oktober 2025 - 'Grand Tokaj'

Grand Tokaj er kort sagt den store, sejlivede konstant i Tokaj-Hegyalja. Siden etableringen som statslig virksomhed i efterkrigsårene (under navnet Tokaj Kereskedőház) har huset været med til at holde regionens traditioner i live - også i perioder, hvor private slotte forsvandt, og markedet vaklede. I 2016 tog man et bevidst skridt ud mod den internationale scene med et rebrand til “Grand Tokaj” for at synliggøre den historiske rolle og de nye ambitioner i en samlet identitet.

At Grand Tokaj stadig står stærkt, skyldes en sjælden kombination: skala, infrastruktur og kulturarv. I dag er huset én af Tokajs største aktører - en producent med betydelig kapacitet, som både kan levere stabile basisvine og årgangsvine fra enkeltmarker. Den dobbelte opgave - at være både “rygsøjle” og kvalitetsfyrtårn - kræver et produktionsapparat, der kan arbejde præcist med frugt fra mange parceller, men stadig flaske vine, der smager af sted, drue og årgang. Det er netop den balance, der ligger i rebrandet: respekt for fortiden, men med en klar, moderne stilistik.

Nøglen til husets langtidsholdbarhed er kældrene - og især Szegi-kælderen: et to-etagers, ca. 5–5,5 km langt tunnelsystem udhugget ved at forbinde gamle underjordiske kalk-/tuf- og kőpor-miner i Hatalos-bakken ved Szegi/Szegilong. Temperaturen ligger køligt og stabilt året rundt, med en ikonisk “pince-flora”, der regulerer fugt og skaber optimale betingelser for både fadmodning og langtidslagring. De nederste gange er ideelle til Aszú, mens de øvre korridorer ofte huser Szamorodni; et særligt afsnit rummer desuden en omfattende vinbibliotekssamling, der går tilbage til 1920’erne. Det er ikke blot romantik: i Tokaj er mikroklimaet i tufkældre et dokumenteret værktøj, der præger vinens udvikling, og Grand Tokajs underjordiske netværk er blandt Centraleuropas største.

Omstillingen fra statsmonopol til moderne kvalitetsproducent skete ikke over natten. Efter 1989 blev monopolstrukturerne brudt op, udenlandske investorer købte slotte og parceller, og regionen begyndte at definere sig på ny. Midt i den bevægelse fortsatte Tokaj Kereskedőház med at samle druer, vinificere og lagre - en funktion, der krævede modernisering, hvis kvaliteten skulle med op. Her kommer Grand Tokajs tekniske opgradering ind i billedet: temperaturstyrede gæringsrum, mere stringent sortering og en ny, renere stil på de tørre hvidvine. I 2013 trådte Károly Áts ind som chefønolog og blev frontfigur for husets “nye ånd”: aromatisk klarhed, præcis syre og terroirdrevet karakter - uden at slippe Tokajs søde specialiteter, som fortsat er husets internationale signatur.

Szamorodni - den søde stil “som den kommer” - er et godt eksempel på, hvordan Grand Tokaj arbejder i dag. Frugten høstes som hele klaser bestående af sunde bær blandet med overmodne og botrytiserede druer. Mosten gærer køligt, inden vinen får omkring et år (nogle cuvéer op til 1,5 år) på brugte Zemplén-fade, netop i Szegi-kælderen. Resultatet er en moderne, balanceret sød Tokaj: honningvoks og pære i næsen, citrus og let karamel på tungen – og altid en rank syre, der holder sødmen i skak. At stilen rammer plet, ses i de tekniske data for 2021: ca. 123 g/l restsukker og ~7,2 g/l syre, en profil der gør vinen dukkelfrisk trods høj sødme – og yderst velegnet til mad.

For regionens store ikon, Tokaji Aszú, anvender Grand Tokaj samme kælderdyd: flere års lagring i Zemplén-eg efterfulgt af flaskemodning i Szegi-systemets stille luft. De lange gange - ofte beskrevet som 5–5,5 km på tværs af kilder - giver tid og ro til, at komponenterne falder på plads, og at vinene udvikler den signatur, der gjorde Tokaj berømt. At netop et statsforankret hus fortsat leverer klassisk Aszú i store årgange, er en del af forklaringen på, at regionen internationalt aldrig forsvandt fra kortet, heller ikke i svagere tider.

Grand Tokajs overlevelseskraft hænger også sammen med en bred portefølje og evnen til at møde publikum: tør Furmint til hverdagen, enkeltmarks-udtryk for nørderne og søde vine for dem, der vil smage historien i flydende form. Det er et “økosystem”, der gør huset mindre sårbart og sikrer, at kældrene lever - ikke kun som museum, men som aktiv produktionsramme. At man samtidig åbner kældersystemet for rundvisninger og smagninger, skaber direkte kontakt mellem gæster og historie; den oplevede autenticitet er i sidste ende det, der gør brandet Grand Tokaj robust.

Særlig interessant er parallellen til Törley, den historiske mousserende pioner fra Budafok. Törley flyttede i 1882 knowhow fra Reims til Ungarn, byggede kilometervis af kalkkældre og gjorde “champagne-metoden” til en national signatur - et godt billede på, hvordan infrastruktur + stædighed kan skabe langsigtet succes. Grand Tokaj gør i princippet det samme i Tokaj: forvalter en infrastruktur (kældre, netværk, indkøbssystem), forfiner metoderne og bygger brand på arven. Når man i dag taler om ungarsk vin, er det derfor helt naturligt at nævne både Törley og Grand Tokaj - to institutioner, der gennem skiftende systemer og smagstrends har holdt deres respektive kategorier levende og synlige.

Hvis man vil forstå, hvorfor Grand Tokaj har overlevet så længe, er svaret altså flere ting på én gang: statslig forankring i den svære tid, modernisering i den nye tid, kældre og klima der er skræddersyet til Tokajs stilarter - og en portefølje, som gør huset relevant for både hverdagsgæsten og samleren. At vinene samtidig er blevet renere og mere præcise siden 2010’erne, skyldes målrettet arbejde i mark og kælder - og en klar ambition om at vise Tokajs mange ansigter, fra frisk hus-Furmint til enkeltmark og videre til Szamorodni og Aszú. Det er dén kombination, der gør Grand Tokaj til et nøglehus - og som forklarer, hvorfor navnene på etiketterne måske har skiftet, men substansen bag stadig er den samme: Tokaj, som den kommer.