August 2025 - 'Pelle Pince'
August 2025 - 'Pelle Pince'
Vi parkerer i August 2025 vinbussen foran Pelle Pince, som ejer nogle fantastisk spændende marker i den verdenskendte region i Tokaj.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses

Udvalgt til 'Den Ungarske vin-rejse'
Denne vin har tidligere været en del af 'Den Ungarske vin-rejse', hvor vi hver måned håndplukkede vine, der repræsenterede Ungarns mest spændende vinområder og druesorter.
Vi udvælger kun vine, som fortæller en historie om ungarsk vin, og som giver en autentisk smagsoplevelse. Denne måned er derfor stadig en del af vores nøje udvalgte sortiment og kan købes her på siden.
Månedens destination
Der er noget særligt ved at trille ind i landsbyen Mád og mærke, hvordan Tokajs dramatiske bakker rejser sig omkring én. Her finder man Pelle Pince - et lille familieejet vinhus, som på bare fem hektar har sat sig for at vise alt det, Tokajs vulkanske jord kan. László og Marianna Pelle dyrker deres 75-årige stokke økologisk og høster altid med hånden; lave udbytter og tålmodig fadlagring er deres opskrift på nerve og dybde. Denne måned parkerer vi derfor vinbussen foran deres smukke, 250 år gamle kælderhus og smager tre sider af Pelle-universet.
Vi begynder med Frizzi - husets boblende velkomstdrink. De perlende Hárslevelű-bobler vækker ganen og løfter humøret, præcis som når László skænker første glas i gårdhaven. Dernæst dykker vi ned i essensen af Tokajs tørre topklasser med Betsek. Den enkeltmark viser, hvordan gamle Furmint-stokke kan balancere æblefrugt, nødder og salt mineralitet fra rhyolit-tuf. Til sidst runder vi af med den søde charme i Édesem- en late-harvest Hárslevelű, der beviser, at Tokaj selvfølgelig også mestrer des-sertvinen til hverdagens små forkælelser.
Rækkefølgen er valgt som en lille Pelle-rejse i sig selv: fra sprød og festlig, over kompleks og tør, til honningsød og silkeblød. På den måde bygger vi intensitet - boblen åbner smagsløgene, Betsek giver dybde, og Édesem sørger for, at besøget slutter med et smil. Skål og velkommen til Mád!
Tag et kig på Lázló's lille gennemgang af de 3 vine for neden.
Månedens vin
-
Vin 1: Frizzi
Læs mereFrizzi er Pelles svar på et sommerpift: 100 % Hárslevelű fra Dancka-parcellen, gæret køligt og andengæret i tank, så trykket holdes nede omkring 1 bar - lige nok til silkebløde bobler.
Næsen er ren forårsmark: lime, pære og kvæde danser sammen med jasmin og hyldeblomst. I munden spiller en sprød citrussyre op mod en diskret restsødme, der giver vinen charme uden at vippe den over i det sukkersøde. Boblerne kilder let på tungen og efterlader en frisk, let salt mineralitet fra Tokajs ler- og vulkanjord.
-
Vin 2: Betsek
Læs mereFra sydøstskråningen i Betsek-cru’et høstes Furmint (70 %) og Hárslevelű (30 %) fra 75-årige stokke. Hele klaser presses, mosten gærer spontant i stål, og vinen hviler ti måneder i brugte 300 l zemplén-fade. Resultatet er et studie i tør Tokaj-balance.
Duften åbner med gule æbler, abrikos og et strejf citrus, mens Hárslevelű tilføjer akacieblomst og kaprifolie. På ganen er Betsek cremet, men Furmints stramme syre trækker en kølig, grøn æblelinje gennem midtpaletten. Fadet giver fine nødde- og vaniljetoner, der sammen med salt mineralske prik fra rhyolit-tuffen skaber en lang, saftig eftersmag. Dette er helt klar en af de vine, som jeg vil råde jer til at åbne, når i skal have en stor oplevelse.
-
Vin 3: èdesem
Læs mereNavnet ’Édesem’ betyder “min søde”, og dette er netop en kærlig hilsen fra Danczka-markens 45-årige Hárslevelű-stokke. De håndplukkes sent - cirka to kilo pr. plante - for at opnå 92 g restsukker, men også en syre på hele 11 g/l. Mosten gærer spontant og modner seks måneder i brugte zemplén-fade.
Glassene fyldes med gylden glans og duft af akaciehonning, citrusblomst og grønne æbler. Smagen er cremet med æble, pære og abrikos på første bølge, tropisk ananas og ristet nød på anden. Syren holder vinen rank, så sødmen føles let og saftig, og finishen bliver hængende med kaprifolie og honning.
Ekstra information:
Pelle Pince blev grundlagt i 2007 af Marianna og László Pelle med et klart mål: at lade Mád-byens ældste stokke tale for sig selv. Huset råder over blot 4,9 ha, men de ligger alle på skråninger, som allerede for 400 år siden blev udpeget som Tokajs bedste. Pelles parcel i Betsek blev plantet i 1950’erne; her består jorden af pulveriseret rhyolit-tuf, der giver vine med citrusskær og salt mineralitet. I Szent Tamás og det nærliggende Makovicza ligger et tyndt lag rød ler oven på den vulkanske sten. Det resulterer i vine med mere krydderi, afrundet mundfylde og et subtilt røget præg. Øverst på bakken finder man Király: udsat for kølige vinde fra Hernád-dalen, hvilket forlænger modningen og bevarer en sprød, citrondrevet syre i både Furmint og Hárslevelű.
Hver enkelt parcelle høstes i flere omgange, ofte over seks-otte uger, fordi Pelle insisterer på at plukke kun perfekt modne klaser. Udbyttet holdes nede på omkring 1 kg pr. vinstok for enkeltmarksvinene – omtrent en tredjedel af, hvad der normalt ses i Tokaj. Druerne presses enten som hele klaser eller forsigtigt afstilkede på husets Willmes-presse, inden mosten får 24 timers kold sedimentering. Gæringen foregår spontant, uden tilsatte enzymer eller gærnæringsstoffer, og temperaturen styres nøje i de første kritiske uger for at bevare frugt og aroma. Efterfølgende lagres vinene i 300 l ungarske zemplén-fade, hvor 12–24 måneders ro på bærmen giver tekstur, men aldrig overdøver terroirpræget.
I 2019 blev Pelle Pince optaget i Mád Kör, en håndplukket producentforening, der arbejder for at skabe en særskilt “Mád-appellation” inden for Tokaj. Medlemmerne forpligter sig til økologisk markarbejde, høje kvalitetskrav og en gennemsnitlig produktion på under 3 tons druer pr. hektar. For Pelle betyder det desuden nul herbicider, manuel ukrudtskontrol og omhyggelig canopy-management. Filosofien er, at vinens identitet formes i marken: koncentrationen fra lavt udbytte, den karakteristiske salt-røgede mineralitet fra rhyolit-tuffen og den balancerende syre, som giver selv husets søde vine et løft. Resultatet er flasker, der allerede som unge er charmerende, men som uden problemer kan ligge 10–15 år – et levende bevis på, at små parceller og stort håndværk stadig er Tokajs stærkeste kort.
Andre måneders destinationer
-
Oktober 2026 - 'Den Gode Afslutning'
Normalpris 500,00 DKKNormalprisStykpris / pr.600,00 DKKUdsalgspris 500,00 DKKUdsolgt -
September 2026 - 'Kincsem Kastély'
Normalpris 500,00 DKKNormalprisStykpris / pr.548,00 DKKUdsalgspris 500,00 DKKUdsalg -
August 2026 - 'Vesztergombi'
Normalpris 499,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 499,00 DKK -
Juli 2026 - 'Wine Trips by Bortodoor'
Normalpris 500,00 DKKNormalprisStykpris / pr.537,00 DKKUdsalgspris 500,00 DKKUdsalg
Se vores nyeste vin
-
Classic Brut NV
Normalpris 189,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 189,00 DKK -
Pinot Noir 'Hisztis' 2018
Translation missing: da.accessibility.product_award_1 Vinagora 2023Translation missing: da.accessibility.product_award_1_rating Best Hungarian Pinot NoirNormalpris 199,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 199,00 DKK -
Pinot Noir Idill 2018
Normalpris 129,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 129,00 DKK -
Cabernet Sauvignon 2017
Translation missing: da.accessibility.product_award_1 Berliner Wein Trophy 2023Translation missing: da.accessibility.product_award_1_rating GoldTranslation missing: da.accessibility.product_award_2 Vinagora 2021Translation missing: da.accessibility.product_award_2_rating GoldNormalpris 179,00 DKKNormalprisStykpris / pr.Udsalgspris 179,00 DKK