Juli 2025 - 'Streit-Zágonyi'
Juli 2025 - 'Streit-Zágonyi'
I juli måned skal vi besøge det sydligste af Ungarn, når vi tager et smut forbi den banebrydende producent: 'Streit-Zágonyi'
OBS: Tilmeld dig 'Den Ungarske vin-rejse', så du kan få disse vin til 350 kr. inkl. fragt!
Se andre måneders destinationer Se komplette oplysninger

En del af 'Den Ungarske vin-rejse'
Dette er den aktuelle måneds destination på 'Den Ungarske vin-rejse'.
Som medrejsende på 'Den Ungarske vin-rejse' modtager du hver måned en nøje kurateret kasse med 3 håndplukkede ungarske vine, der repræsenterer landets unikke vinområder og druesorter.
Ved at være en del af rejsen får du adgang til eksklusive fordele som gratis fragt, rabat på tidligere destinationer, og meget mere. Oplev spændingen ved at udforske nye vine hver måned og bliv en del af en rejse, der bringer Ungarns vintraditioner til din dør.

Månedens destination
Når György Streit i år 2012 opkaldte sit nye vinhus efter sin forfader, husarofficeren Károly Zágonyi, var det ikke kun for romantikkens skyld. Det var et statement om at bygge bro mellem fortidens heltemod og en bæredygtig fremtid: kælderen hos Streit-Zagonyi er nemlig den første aktivt energiproducerende vinbygning i Ungarn, drevet af solceller og varme-genvinding.
Villány-regionen i landets sydligste hjørne nyder flere solskinstimer end noget andet ungarsk terroir, og de kalk- og løssholdige skråninger omkring Siklós giver druerne både saft og nerve, som er denne vinproducents DNA.
Derfor tager vi i denne måned en vertikal tur gennem husets stil - fra det ubekymrede til det monumentale. Først den lette Portugieser, som viser frugt-charmen og det kølige touch, som terroiret kan levere selv i varme somre. Dernæst åbner vi op for en spændende Cabernet Sauvignon, hvor international drue møder Villánys varme i en silkeblød, men stadig saftig tolkning. Og til sidst husets flagskib The Grand Union, en klassisk Bordeaux-blend, der samler alle Streits erfaringer i én dybt koncentreret, fadmodnet cuvée. Rækkefølgen lader smagsløgene gå fra sommerlig friskhed over moden frugt til mørk kompleksitet – præcis som en crescendo-kurve i et stykke musik.
Streit-Zagonyi er en af de vinproducenter, som er fast inventar til alle Ungarns festivaler. Selvom vi kender de fleste af de vine de har med, så ender vi som regel altid med at stå i ”Streits hjørne” midt under festivalen, hvor vi snakker om alt der er sket siden vi så hinanden sidst, og nyder det ene glas efter det andet.
Se her en hilsen fra Streit-Zágonyi:
Månedens vin
-
Vin 1: Portugieser
Læs mereI næsen vælter friske kirsebær, tranebær og viol frem, flankeret af et diskret voks- og hvidpeberstrejf, der giver kant.
På tungen er den silkeglat; syren er vibrerende, men ikke skarp, og tanninerne er som støvet kakao. Frugten folder sig lagvis ud - først saftig kirsebær, siden et strejf af slåen og rabarber - før eftersmagen slutter med en appetitlig mandelbitter tone.
-
Vin 2: Cabernet Sauvignon
Læs mereDuftspektret spænder fra solbær, blåbær og brombær over kanel, vanilje og ristede kaffebønner til et subtilt læderpræg.
På ganen er tanninerne bløde og indpakkede i en cremet tekstur; alkoholen på 14,5 % mærkes kun som behagelig varme. Syren strammer midtpaletten op, så vinen aldrig bliver tung. Eftersmagen er imponerende lang og slynger kirsebær, mokka og søde krydderier af sig i en vedvarende puls.
-
Vin 3: The Grand Union
Læs mereDuften er et kalejdoskop af tranebær, boysenbær, vilde hindbær, bourbon-vanilje, nellike, kanel og mokka.
I munden afslører den en monumental struktur: polerede, men markante tanniner, livlig syre og 14,5 % alkohol holdt i stram tøjle. Frugten føles saftig, men aldrig marmeladeagtig; lag på lag kommer ristet eg, karamel og en snert cognacfad.
Eftersmagen strækker sig minutter snarere end sekunder og efterlader en sødlig krydderikant på læberne.

Ekstra information:
Bæredygtig pioner med rødder i historien
Sydligst i Ungarn, hvor Villány-bjergenes solbeskinnede skråninger møder den kølige nattebrise fra Drava-floden, rejser Streit-Zágonyis nye kælder sig som landets første aktivt energiproducerende vineri – drevet af solpaneler, varmegenvinding og smarte isoleringsløsninger. Visionen er klar: alt overskudsenergi sendes tilbage til el-nettet, så produktionens klimaaftryk nærmer sig nul.
Projektet begyndte i 2012, da György Streit opfyldte sin barndomsdrøm og købte sin første hektar vinmark. Inspireret af sin forfader, kavaleriofficeren Károly Zágonyi - helten fra 1848-revolutionen og senere general i den amerikanske borgerkrig - gav han vineriet et navn, der forener mod og tradition. Første årgang blev høstet i 2015, og husets debutvin The Union ramte markedet to år senere. Siden er ejendommen vokset fra fem til næsten otte hektar, alle dyrket med omhyggelig manuel selektion og lave udbytter for at bevare druernes naturlige intensitet.
Terroiret er sydvendte kalk- og løssholdige parceller på Siklós Városhegy (300-400 m.o.h.), et lokalklima med flest solskinstimer i hele landet og blot 750 mm nedbør i gennemsnit. Kombinationen af varm dagtemperatur og kølige nætter giver druerne både moden aromafylde og bevaret syrestruktur - uanset om det gælder den sommerfriske Portugieser eller de mørkere Bordeaux-blends.
Filosofien kan opsummeres i mottoet “I sidste ende består kun Gud og vinen”: vin er både videnskab og religion, natur og kultur. I praksis betyder det skånsom kælderhåndtering, separat gæring af parcellerne og en nøje udvalgt kombination af ståltank, ungarsk og fransk eg - altid med druens egen stemme i centrum. Resultatet er et sortiment på i dag 14 forskellige vine, hvis stil spænder fra letdrikkelig Portugieser over enkelt-drue Cabernet Sauvignon til flagskibet The Grand Union, som siden debuten allerede har sikret huset internationale medaljer.
Streit-Zágonyi står således som et levende bevis på, at autentisk håndværk, dyb respekt for fortiden og kompromisløs bæredygtighed kan gå hånd i hånd - til glæde for både miljøet, vinbønderne og alle os, der hælder et glas Villány i ny og næ.
Andre måneders destinationer
-
Udsalg
Juli 2025 - 'Streit-Zágonyi'
Normalpris 500,00 DKKNormalprisStykpris / pr.648,00 DKKUdsalgspris 500,00 DKKUdsalg -
Juni 2025 - 'Bjergets hemmeligheder'
Normalpris 483,00 DKKNormalprisStykpris / pr. -
Udsalg
Maj 2025 - 'Pinot Parade'
Normalpris 500,00 DKKNormalprisStykpris / pr.537,00 DKKUdsalgspris 500,00 DKKUdsalg -
April 2025 - 'Riesling fra Vulkanlandet'
Normalpris 493,00 DKKNormalprisStykpris / pr.

Den Ungarske vin-rejse
